23948sdkhjf

Ønsker brugerbetaling på ældres rengøring

Service: Den kommende KL-formand, Jan Trøjborg, mener, at ældre skal betale for at få hjemmehjælp
Antallet af ældre medborgere stiger markant i de kommende år. De store årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet for at gå på pension. Samtidig er det meget små årgange, der skal overtage deres opgaver på arbejdsmarkedet. Hver gang otte danskere forlader arbejdsmarkedet, kommer der kun fem nye ind, påpeger KL’s kommende formand, borgmester Jan Trøjborg (S) fra Horsens.

“I den situation er det nødvendigt at lægge vanetænkningen bag sig - og overveje, hvordan vi kan sikre, at vi fremover både har arbejdskraft og finansiering til at sikre, at de svageste ældre får den nødvendige hjælp. Derfor mener jeg, at vi politisk bør drøfte snittet mellem, hvad det offentlige skal tage sig af, og hvad den enkelte borger selv må klare. Gratis hjælp til rengøring for alle er et af de offentlige tilbud, vi bliver nødt til at drøfte," siger Jan Trøjborg og peger på, at danskerne er enige i det synspunkt.

Møder modstand

Synspunktet møder dog stærk modstand fra Dansk Folkepartis repræsentant i KL’s bestyrelse, Poul Nødgaard, som mener, at Trøjborg burde have vendt sit forslag med bestyrelsen først.

“Jeg er stærkt forundret over, at Jan Trøjborg op til KL’s årsmøde melder ud, at rige ældre selv skal betale for rengøring. Så vigtigt et emne burde han have drøftet i sin bestyrelse," siger Poul Nødgaard, der vil kæmpe mod forslaget med næb og klør.

Kun de radikale ser positivt på brugerbetaling i ældreplejen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064