23948sdkhjf

Længe ventet rapport er klar til juni

Det bliver til juni, at Sundhedsstrukturskommissionens rapport udkommer. Særligt en ting bliver vigtig for medicomiljøet

Til sommer kommer den længe ventede rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen. Indholdet vil have en betydning for medicinsk udstyr.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Sundhedsvæsenet har brug for en omstilling, så vi kan fremtidssikre det og imødegå de grundlæggende udfordringer, vi står over for. Derfor ser jeg frem til at modtage kommissionens samlede anbefalinger og mulige modeller for, hvordan vi bedst klargør sundhedsvæsnet til fremtiden, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Kommissionens formand, Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, har i dag udmeldt at rapporten kommer til juni. Herefter vil den blive sendt i otte ugers høring.

For medicobranchen er det især interessant, hvorledes indkøb til sundhedsvæsenet i fremtid vil foregå. Brancheorganisationen, Medicoindustrien, frygter en mere centraliseret indkøbsmodellen, som vil presse prisen yderligere og hæmme innovationen.

- Man dræber tilstedeværelsen af leverandører på markedet, man dræber innovationen, sagde Peter Huntley til MedTechNews for nylig. Han understregede, at Medicoindustrien er "meget, meget skeptiske" overfor en centraliseret indkøbsmodel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063